Himmelevs pædagogiske metoder

Himmelev skræddersyr hvert enkelt barns tilbud, så rammerne omkring barnet bliver så udviklingsfremmende som muligt.

Vores udgangspunkt er, at barnet gør sit bedste i situationen. Vi sætter os for at undersøge barnets gode grund til at handle, som det gør. Vi mener, at det er de voksnes opgave, at tilpasse omgivelserne omkring barnet, så barnet får mulighed for at tilegne sig flere færdigheder og dermed for at barnet selv og mennesker omkring det, begynder at fortælle foretrukne historier om barnet.

Vi tilbyder børnene et miljø der er så tilpas forenklet, at børnene bliver stimuleret lige akkurat så meget, så de kan udvikle sig. For barnet viser det sig som forenkling for os medarbejdere er det en kompleks faglig afvejning.

Viceforstander Beth Kristensen fortæller i filmen om Himmelevs tilgang til arbejdet med børnene.

Vi benytter os af gængse kognitive metoder indenfor autismeområdet. Med metoder som f.eks. boardmaker, tegn til tale m.m. sikres en forudsigeligt og visuelt understøttet struktur for barnets dagligdag. Vi benytter os af KAT-kassen og arbejder med sociale historier.

Vi arbejder målrettet og behandlingsorienteret med relationerne mellem barnet og den voksne. Det gør vi bl.a. ved at inddrage marte meo metoden til hele tiden at skærpe vores fokus på barnets initiativer til kontakt og den voksnes konstruktive svar på disse.

Vi arbejder også med den narrative metode. Her benytter vi os af at arbejde systematisk med de fortællinger, barnet selv og de voksne fortæller om barnet. Ved at have fokus på de færdigheder barnet praktiserer i hverdagen, kan der skabes alternative fortællinger om børnene – historier om børn med færdigheder, intentioner, drømme og håb – samtidig med at de også er ramt af autisme. Sådanne fortællinger kan nogengange være svære at få fat i, hvis problemer har fyldt meget i børns og forældres liv.

Målene for hvert enkelt barns behandlingsarbejde aftales i samarbejde med forældre og kommune. Himmelev holder interne behandlingsmøder, der sikrer systematisk og tværfaglig opfølgning og evaluering af behandlingsarbejdet. Vi vægter skriftlighed og dokumentation i forhold til behandlingsarbejdet højt – både i dagligdagen, hvor der føres daglige observationsrapporter af lærere og pædagoger og i årlige statusbeskrivelser til forældre og forvaltning.

Sidst opdateret 05.06.2015