Gå til indhold

Metodeansvar

Man har metodeansvar, når man bruger flere forskellige teorier. Derfor bruger vi nøje udvalgte metoder. Læs mere om vores metodeansvar.

Vores behandlingstilgang er inspireret af flere forskellige psykologiske teorier. Det er nødvendigt, fordi hverdagen byder på komplekse problemstillinger, der ikke nødvendigvis kan dækkes af en enkelt teori. Når komplekse problemer skal løses, skifter vi mellem at bruge elementer fra enten den kognitive, den narrative, eller den udviklingspsykologiske tilgang. Det kommer an på hvilken tilgang, der giver bedst forståelse af situationen.

Andre gange oplever vi, at metoderne bliver integreret og på den måde løser et konkret problem. Som et planlægnings- og refleksionsredskab i denne proces, har vi udviklet og beskrevet Himmelevs egen ”teori” som ”tilpas forenkling".

Denne teori er visuelt forankret i ”den pædagogiske mixerpult”, hvor vi tilpasser metoder til det enkelte barns behov. Når man bruger flere teorier på et socialpædagogisk behandlingstilbud, kan man tale om, at tilbuddet og medarbejderne har metodeansvar. Det vil sige, at:

” […] man som professionel praktiker – og institution – er forpligtet på at kunne formulere overvejelser over, hvorfor man i en given situation handlede, som man gjorde, hvad resultatet blev, samt hvilke andre veje, man kunne have valgt eller vil kunne vælge i fremtiden”

Kilde: Tøfting side 17