Kognitiv tilgang

Hvad er kognitiv tilgang?

I psykologien refererer kognition til de mentale processer, som er involveret ved tænkning og ved brug af viden. En persons kognitive evner kommer af flere grundlæggende funktioner, som blandt andet handler om:

• Begavelsesniveau
• Opmærksomhedsstyring
• Sansebearbejdning
• Overblik.

Ens kognition er også blevet til ud fra de erfaringer, man har i det sociale sammenspil og med verdenen generelt - både bevidste erfaringer og ikke-sproglige ”fortællinger” om sig selv med andre mennesker.

Allerede fra en ganske tidlig alder bliver nogle indre arbejdsmodeller for interaktioner skabt med andre og for hvordan vi forstår verdenen omkring os. Det er ubevidste og superhurtige forudsigelser om verden, som er kvalificerede gæt på, hvad der sker omkring en. Mennesker bruger de kognitive skemaer/modeller til at forudsige verdenen, sig selv og ikke mindst andre mennesker (Broberg, A. et al, 2005; Madsin, C. et al., 2020; Vermeulen, P. 2023).

Kognitiv tilgang og autisme

Mennesker med autisme har en anderledes måde at forudsige verden på end neurotypiske personer (en person med en typisk hjerne uden en diagnose). Nyere forskning viser, at mennesker med autisme kan have modeller, som kan være unøjagtige på grund af en for høj grad af fokus på detaljen. Det kan gøre det svært at lave generaliseringer og forudsigelser af verdenen, hvilket kan få de autistiske hjerner til at overreagere (Vermeulen, P. 2023).

Fordi autisme bliver set som en udviklingsforstyrrelse, vil dele eller elementer af de kognitive funktioner være påvirket. Grundlæggende neuropsykologiske funktioner kan være påvirket i mere eller mindre grad allerede fra spæd, mens andre funktionsvanskeligheder først bliver tydelige i løbet af personens udvikling – både i forbindelse med den hjernemæssige udvikling, i interaktion med andre mennesker og i forskellige kontekster (Madsin, C. et al. 2020).

Den kognitive tilgang i terapi arbejder med struktureringsmetoder, der skal gøre det lettere at forstå egne og andres tanker, følelser, krop og adfærd. Den bygger på antagelsen om, at vores tanker har afgørende betydning for:

• Hvad vi kommer til at føle.
• Hvilke kropslige fornemmelser vi har.
• Hvordan vi handler.

Det bliver kaldt den kognitive diamant. Når man arbejder kognitivt, undersøger man tanker, følelser og handlinger hver for sig. På den måde får man viden om, hvordan de gensidigt påvirker hinanden og idéer til, hvor forandring kan startes.

Kognitiv tilgang på Himmelev

Når vi arbejder i det kognitive område, er vi opmærksomme på barnets funktionsniveau (færdigheder) indenfor forskellige områder og i forskellige sammenhænge. Barnet kan handle forskelligt afhængig af de sammenhænge, barnet er en del af.

Med en bevidsthed om eksempelvis kognitionsniveau, funktionsniveau, udviklingsmuligheder og stressfaktorer, kan vi bedre tilpasse den pædagogiske indsat til det enkelte barn.