Strukturpædagogisk tilgang - TEACCH
Hvad er TEACCH?
Metoden TEACCH består af elementerne:
- Teoretisk forståelse af autisme og udvikling er nødvendig for det pædagogiske arbejde.
- Den enkelte elev skal beskrives som et helt og unikt menneske, hvor der bliver tilknyttet individuelle undervisningsplaner og strategier i samarbejde med hjemmet.
- Arbejde med ”alternativ mening”. Det giver den enkelte de værktøjer, der støtter eleven i hverdagen (visualisering gennem farvekoder, piktogrammer, guidesystemer og samspilshjælp gennem sociale historier med mere).
- Autisme er et livslangt handicap. Alligevel skal der arbejdes med udvikling, der øger personens selvstændighed og potentielle handlemuligheder.
- Undervisning er en dynamisk proces. Der skal konstant arbejdes på nye løsninger.
TEACCH på Himmelev
Vi bruger en del af elementerne fra TEACCH, for eksempel:
- Dag- og ugeskemaer
- Faste rutiner
- Piktogrammer
- Strimler
- Billeder
- Huskesedler på skrift
- Time Timer.
Undervisningen i skolen bruger i en vis udstrækning TEACCH-elementer, når der skiftevis bliver arbejdet ved fællesborde og enkeltmandsborde, og når der bliver brugt særlige kasser til børnenes selvstændige arbejde med undervisningsmaterialer.
Lov Arousal
Med Low Arousal tilpasser vores personalet deres kommunikation, handlinger og krav til det enkelte barn, så barnet undgår at havne i kaos. Low Arousal - også kaldet ro-givende pædagogik - tager udgangspunkt i, at mennesker reagerer med udfordrende adfærd, når de har mistet kontrollen over sig selv og er endt i en tilstand af kaos.
Udsagnet ”Mennesker, der kan opfører sig ordentligt, gør det” illustrerer tankegangen i Low Arousal. Barnets udfordrende adfærd bliver set som en reaktion og kommunikationsform, der fortæller de ansatte, at barnet ikke kan håndtere den aktuelle situation. Den forståelse er modsætningen til at se adfærden som et udtryk for en provokation, manglende vilje eller dårlig opførsel. 3 grundlæggende principper er:
- Ansvarsprincippet: Den, der tager ansvar, kan påvirke (personalet tager ansvaret for relation og samarbejde).
- Kontrolprincippet: Man skal have kontrol over sig selv for at kunne samarbejde med andre.
- Affektsmitte: Mennesker smitter hinanden med følelser og stemninger.
De værdier og det menneskesyn, der ligger til grund for vores behandlingstilgang gennem årtier, stemmer fuldt overens med tænkning og principper i Low Arousal.
Vi møder det enkelte barn på barnets niveau/fokus for at kunne give barnet individuel støtte til at håndtere livets udfordringer. Det gør vi både i vores syn på menneskelig udvikling – som er koblet til vores valgte udviklingspsykologiske teorier, og i forhold til vores valgte faglige metoder.
Der står blandt andet i vores kerneopgave, at vi har ansvaret for at tilpasse miljøer rundt om barnet for at skabe trivsel. Det er for eksempel for at barnet undgår kaos og voldsomme situationer, når det er muligt.
Low Arousal er ikke det samme som No Arousal. Derfor er målet ikke, at barnet ikke kommer op i arousal overhovedet. Vi laver arousalskemaer for hvert enkelt barn, hvor vi beskriver barnets adfærd og signaler på forskellige niveauer i arousalbuen:
- Normal adfærd
- Triggeradfærd
- Optrapning
- Point of no return
- Nedregulering
- Helingsfasen.
Ved hvert niveau beskriver vi konkrete muligheder for pædagogisk handling, der kan gøre barnet trygt i situationen.
Det er vigtigt at inddrage barnet i pædagogiske handlemuligheder i forhold til at undgå high arousal. Det sker, når barnet kan samarbejde om det - det vil sige udenfor en optrappet situation.
Når barnet ikke kan udtrykke sig verbalt, har vores personale et særligt ansvar for at lave detaljerede observationer før, under og efter kaos hos barnet. Det gælder også en efterfølgende vurdering af barnets oplevelser og pædagogiske handlemuligheder.
Opdateret fredag den 13. dec. 2024