Udviklingspsykologi på Himmelev

På Himmelev behandlingstilbud er vores udviklingspsykologiske teoretiske udgangspunkt primært baseret på 3 teoretikere:

• Udviklingspsykologen Daniel Stern (1990'erne)
• Børnelægen og psykoanalytikeren Donald W. Winnicott (1960'erne)
• Kulturpædagogen og sociologen Lev. S. Vygotsky (1910'erne).

De giver sammenhængende teoretiske bud på, hvordan barnet udvikler sig gennem relationen og i kraft af relationen - til den voksne. Med hver deres afsæt peger alle 3 teoretikere på, at relationen har afgørende betydning for udviklingen af barnets egen evne til:

• At udvikle og danne relationer (til andre end omsorgspersonen).
• Udvikling af tænkning, forestillingsevne og kommunikation som grundlag for egen videre trivsel, læring og udvikling.

Det teoretiske udgangspunkt matcher vores erfaringsbaserede viden, siden Sofie Madsen startede i 1926, og understøtter vores tilgang også frem til i dag. 

Udviklingspsykologien på Himmelev

For de børn og unge, som flytter ind hos os i en periode af deres liv, har vi gennem årene erfaret, at der altid er særlige detaljer eller fokusområder omkring udvikling og trivsel og læring, som er afgørende at have fokus på.

Hvert barn/ung med autisme har sit eget udtryk. Det er vores opgave at finde udviklingsvejen i samarbejde med barnet/den unge, mens vi som personale omkring barnet står på vores udviklingsteoretiske og faglige ståsted. Når barnet/den unge flytter ind hos os, skal barnets relationelle rødder fra hjemmemiljøet genetableres i en ny institutionel ramme, som fortsat inkluderer hjemmemiljøet.

Det viser sig også ved, at vores behandlingsmæssige fokus i starten af et barns ophold er opbygningen af relationer, som bliver tilpasset barnets ressourcer ved samspil. Det samme gør sig gældende, når vi, i svære perioder for barnet, vægter relationen til barnet over eksempelvis at følge en stramt tilrettelagt struktur eller at indfri krav, hvis dette er en fordel for barnet.

Metoderne Play Project og Marte Meo, som bliver nævnt på siden "Faglige metoder", bygger blandt andet på elementer Vygotsky, Stern og Winnicotts teorier. Metoderne har en særlig plads hos os og har rødder i Sofie Madsens tanker om betydningen af relationer:

”Når to eller flere er i udvekslende kontakt med hinanden, sådan at den enes tilstand, følelser, stemninger eller synspunkter giver genklang, da føler man sig i kontakt, også om genspejlingen er af sekunders varighed. Jeg er til bøjelig til at mene, at al menneskelig udvikling vindes og er blevet vundet gennem en sådan kontakt, en genspejling, en genkendelsesproces.”

Kilde: Sofie Madsen. En pioner i de anderledes børns verden. Side 100

Legens betydning for barnets udvikling

Vi er inspireret af Winnicott, når vi lægger vægt på legens betydning for barnets udvikling. Legen rummer både motoriske, intellektuelle og følelsesmæssige elementer, der bakker op om barnets udvikling. Samtidig giver legen glæde og sjov i dagligdagen. Vi leger både ”fri leg” og vi træner/øver i ”struktureret leg” med børnene.

I legene hjælper vi barnet med at udvikle de indre processer som tænkning, sanser, følelser og fantasi. Vi strukturerer forløb, laver sociale historier og bruger piktogrammer og kommunikative hjælpemidler i legene. Legene træner fælles opmærksomhed via ”den sociale dans” og rækker af mødeøjeblikke.

Legene hjælper også til at udvikle barnets/den unges initiativer, engagement, evnen til at indgå i fantasilege og evnen til at bygge bro mellem ideer.

Udvikling tager afsæt i det barnet i forvejen kan

Børnene på Himmelev er bredt sammensat i alder og funktionsniveau. Med udgangspunkt i Sterns tanker om personlighedsudviklingen og Vygotskys tanker om zonen for nærmeste udvikling kan vi planlægge et pædagogisk behandlings- og træningsforløb til udvikling af barnets sociale og kommunikative færdigheder. Vi ved, at barnet udvikler sig ved at tage afsæt i det, som barnet i forvejen kan.

Det betyder, at vi tager udgangspunkt i det enkelte barns udviklingsniveau og ikke i på forhånd givne udviklingsstadier, som barnet "burde" være i. Herfra kan vi planlægge det næste hensigtsmæssigt skridt for barnet, så barnet kan udvikle sig i sin egen udviklingstakt.