Skole

Skolen på Himmelev ligger lige siden af ​​boligerne.

Du kommer til at gå i en lille skole. Der er 1-3 elever i klasserne. HVi kan tilbyde dig samme fag som den almene folkeskole, men vi tilpasser i høj grad indholdet og undervisningsmetoder, så de passer til dig.

De ældre børn kan tage folkeskolens afgangsprøve hos os og har også mulighed for at tage fag på den nærliggende Hvalsø skole.

En skoledag starter oftest kl. 8.30. Dagen starter ofte samlet ved et fællesbord i midten af ​​klassen. Herefter følger hver elev sit eget skema. Det er muligt både ved at arbejde sammen eller alene ved sit eget skolebord.

Til frokost spiser vi varm mad, som tilberedes af Himmelevs egen kok.

Undervisningen kan både foregå i skolelokalerne, men kan også foregå udenfor f.eks. i skoven, på stranden, på museer eller i Zoologisk Have. Ind imellem arbejder mange af skolens elever med fælles emner eller aktiviteter. Nogen gange slutter vi af med, at forældrene inviterer til fremlæggelsen.

I frikvartererne kan børnene være indenfor og lege, spille, læse eller slappe af. Eller udenfor og f.eks. køre mooncar, spille fodbold, sjippe eller blæse sæbebobler på Himmelevs legeplads.

Der er altid voksne omkring børnene - også i frikvartererne. 

Ferieplan skolen 2023-2024

Ferieplan skolen 2024-2025

Sidst opdateret 05.02.2024