Når en familie og hjemkommune er enige om, at barnet/den unge skal bo et andet sted end hjemme eller skal have et andet skoletilbud, sender hjemkommunen relevante sagsakter til Himmelev. Relevante sagsakter er børnepsykiatriske erklæringer, udtalelser fra skole og daginstitutioner, børnefaglig undersøgelse jf. Barnets Lov §20 - Barnets plan / ungeplan og andet som hjemkommune og familie finder relevant.
På Himmelev foretager vi en indledende vurdering af, om barnet tilhører vores målgruppe. Hvis dette er tilfældet starter vi en proces, hvor det bliver muligt for familien og kommunen at vurdere, om Himmelev er det rette tilbud.
Inden barnet/den unge flytter ind på Himmelev etableres et samarbejde til afgivende skole, daginstitution eller SFO.
Forældre er også velkomne til at henvende sig direkte til Himmelevs socialrådgiver.
Fotoguide til brug i forbindelse med barnets indflytning kan downloades her.
Sidst opdateret 29.01.2024