Bo på Himmelev

Himmelev har 20 døgnpladser til børn og unge under 18 år. Pladserne er fordelt på 2 boliger: Bolig A og B. Hver bolig har eget fællesrum, køkken, dagligstue og "nicher". Børnene har eget værelse og badeværelse. 4 boliger har 2 værelser hver. Alle værelserne har udgang til gårdhave og en lille terrasse.

I boligerne er ansat pædagogisk uddannet personale, der både sørger for børnenes basale behov i form af mad, søvn og hygiejne, men som også støtter børnene i aktiviteter - både indenfor og udenfor Himmelev. Indenfor institutionens rammer findes legeplads, multibane, gymnastiksal, hobbyrum og musiklokale. Udenfor Himmelev gør vi ofte brug af de nærliggende skove, naturlegepladser, skaterbane, biograf, bibliotek, svømmehal m.m. Nogle børn deltager i organiserede kommunale fritidstilbud sammen med de øvrige børn i lokalmiljøet, mens andre deltager i specialiserede fritidstilbud.

Vi arbejder i dagligdagen efter de mål, der er opstillet i den kommunale handleplan, der ligger til grund for anbringelsen. De konkrete mål aftales i samarbejde mellem forældre, kommune og Himmelev.

Målene justeres en gang årligt på handleplansmøder, mens metoderne til opnåelse af målene drøftes løbende - både på store tværfaglige interne møder og i de enkelte pædagogteams i boligerne.

Himmelev inddrager børnene og de unge i beslutninger omkring eget liv og i fælles beslutninger i boligen, fritidstilbuddet og skolen med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger.

Børnene og de unge bliver aktivt inddraget i de møder, der omhandler dem selv. De forberedes via gennemgang af oplæggene til møderne, og deltager på for eksempel handleplansmøderne, såfremt de ønsker det. 

Sidst opdateret 07.05.2015