Folkeskolereformen på Himmelev

Skoleåret 2014-2015 er gået i gang

For alle elever på Himmelevs interne skole betyder dette skoleår først og fremmest, at de får en længere skoledag. For de fleste af eleverne indeholder skoledagen flere lektioner i dansk og matematik. Alle elever og lærere har måttet tænke skole på en ny måde. Der er nu flere mennesker i skolen i mange flere timer – alle hverdage. Der er startet ”understøttende undervisning”, som betyder, at pædagogerne på Himmelev er blevet en stor del af skolens liv. Elever, lærere og pædagoger er alle meget spændte på, hvilken form alt det nye vil tage i fremtiden. Vi har en forestilling om, at noget skal justeres, andre ting skal styrkes yderligere og at vi under alle omstændigheder får mange, nye erfaringer.

Sidst opdateret 26.09.2022