Ny bog om legetræning

Hanne Bendix, som er Himmelevs eksterne legetræner, har skrevet bogen "Legetræning - Social læring for børn med autisme, adhd og andre udviklingsforstyrrelser". I bogen forklarer Hanne teorien bag legetræningen PLAY – og har en masse skønne eksempler fra Hannes egen praksis og fra andre, der har arbejdet med legetræningen. Himmelev har arbejdet med metoden i mange år og derfor har psykolog Helle June Nielsen også bidraget med et kapitel til bogen.

Bogen er flot anmeldt i Sundhedspolitisk tidsskrift:
Ny bog udviser helt særlige fornemmelser for autistiske børn...Hanne Bendix argumenterer solidt for, at Kongevejen væk fra denne isolation består i en opnåelse af sociale kompetencer via leg: ”Mennesker er sociale individer. Det gælder også mennesker med udviklingsforstyrrelser. 35 års erfaring med børn med autisme, adhd og andre udviklingsforstyrrelser har vist mig, at alle hellere vil lave noget sammen med andre, end de vil være alene. Hvis børn og unge har de kompetencer, som skal til, så søger de fællesskabet, ligesom alle andre mennesker."

Bogen kan lånes på Himmelev behandlingstilbud eller købes i boghandelen fra midten af april måned 2022. Den er bestemt læseværdig

Sidst opdateret 26.09.2022