Viceforstander Beth Kristensen fejrer 25 års jubilæum 30.10.15

Beth Kristensen startede på Himmelev som pædagog, men blev hurtigt afdelingsleder og har været viceforstander de seneste syv år. Beth er kendt på Himmelev for sin høje faglighed, store arbejdsindsats og positive livssyn. Beth har ønsket en reception kun for børn og ansatte og uden for mange taler. Beth gør sjældent noget stort nummer ud af sin egen indsats og blev derfor meget overrasket over de mange gaver, hun fik på dagen af både børn og voksne. Af et af børnene fik Beth et hjemmelavet armbånd, som blev overrakt med kommentaren: "så er den afleveret, så skal jeg også have mad", hvorefter barnet kunne forsyne sig fra den fine buffet. 

Sidst opdateret 26.09.2022